For voksne med udviklingshæmning eller autisme

 

Kompenserende specialundervisning er en undervisning, der tilrettelægges således, at den kan afhjælpe virkningerne af handicappet.

 

Efter kommunalreformen, der trådte i kraft d.1.1.2007 er det nu de enkelte kommuner, der skal tage stilling til, om deres borgere skal tilbydes denne undervisning.

 

Suka har overenskomst med Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt driftsoverenskomster og samarbejdsaftaler med en række kommuner i Hovedstadsregionen.

 

Ansøgning om kompenserende specialundervisning  kan sendes til Suka, der vil hjælpe jer videre, da en del kommuner gerne vil have ansøgningerne direkte. Det er kommunerne, der har visitationsretten – og det er derfor også dem, der afgør, om den enkelte ansøger kan endelig godkendes. 

 

Fag:
Suka varetager bl.a.  kompenserende specialundervisning i fagene: Dansk, regning, Dansk/regning m. EDB, svømning, ADL i forbindelse med svømning, ridning og musikterapeutisk undervisning.

 

Anmodningsskema: Alle nye ansøgere skal udfylde et anmodningsskema, ( findes under punktet "skemaer") eller ved henvendelse til Suka's kontor, der gerne er behjælpelige i forhold til din kontakt til kommunen vedr. skemamaterialet eller andet.

 

Befordring: Godkendes og betales af kommunerne, hvis man ikke har mulighed for at befordre sig selv.
Skemaer til ansøgning forefindes under menupunkt "skemaer".

Ansøgningen skal være påtegnet af en sagkyndig person, som kan bekræfte, at det ikke er muligt for ansøgeren at befordre sig selv til og fra undervisning. Sagkyndig person er læge, socialrådgiver, hjemmevejleder, sagsbehandler, institutions eller værkstedsleder.

 

For at eleven og holdet skal få en god start er det vigtigt, at kontoret modtager anmodningsskema og evt. befordringsskema så hurtigt som muligt.

 

Al henvendelse skal ske til Suka's kontor.
Se kontortiderne under menupunkt "informationer".


For at holdene kan komme godt fra start i efteråret skal ANMODNINGSSKEMAER for nye elever være på Suka's kontor senest d. 1. AUGUST 2011.

Undervisningen starter mandag d. 12. september 2011. 
                                 
Man kan dog sende ansøgning om kompenserende specialundervisning hele året.


Undervisningen planlægges til at være 13 undervisningsgange i efteråret 2011. Længden på forårshold 2012 er
(jvf. Kommunalreformens konsekvenser på området) afhængig af de kommunale tilskud og samarbejdsaftaler, der vil blive forhandlet på plads.