Københavns Forsamlingshus - Tak for kaffe!

De diskuterer abort i udlandet – skal vi også?

Dato: 4. november 2021

Der er nogle – særligt i udlandet – der mener, at det er blevet tid til en diskussion af den fri abort. Andre er uenige. Mette Frederiksen udtalte f.eks. i foråret på baggrund af Jens Rohdes udtalelser om abort, at hun ikke savner nuancer i diskussionen om fri abort. Samtidigt med disse to modsatte holdninger til fri abort findes et behov for at omgås tilblivelsen af liv kvalificeret, og i kraft af den kulturelle og sundhedsfaglige udvikling stiger kravene til en sådan kvalificeret omgang. Modsat den politiske diskussion, så drejer disse krav sig ikke så meget om tydelige teoretiske positioner, men om mulighederne for en ansvarlig praksis i netop de situationer, hvor teori ofte kommer til kort og ansvar kan være svært at bære. Samlet set forekommer der således både behov for klare grænser og klar kommunikation – og for refleksion af forskelle, nuancer og forsigtighed i praksis. Er klare grænser og refleksion uforenelige, eller er det muligt at give bud på en retning, som vores diskussion kan have gavn af at bevæge sig hen imod?

Vi har fået Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen, (lektor i teologi ved Københavns Universitet), til at komme og snakke om abort og nuancer i debatten under overskrift og nedenstående manchet – det er vi endt med at være rigtig glade for, og vi er spændte på debatten. Håber at se så mange af jer som muligt på torsdag.

dof