Datoer 2022:

  1. Torsdag 27/10: Hvad betyder kirken for krigen i Ukraine?
    v. Emil Hilton Saggau

  2. Torsdag 03/11: Er dansk børnefjernsyn frisindet nok?
    v. Andreas Bo Jensen

  3. Torsdag 10/11: Har vi druknet naturen i sang og snak?
    v. Stefan Hermann

  4. Torsdag 17/11: Er embedsværket blevet (for) politisk?
    v. Birgitte Poulsen

  5. Torsdag 24/11: Hvordan skal vi leve af vores viden?
    v. Kirsten Busch Nielsen

  6. Torsdag 01/12: Hvem sidder der bag skærmen?
    v. Maia Kahlke Lorentzen

  7. Torsdag 08/12: Hvornår er man uegnet til at være forælder?
    v. Mathias Mencke og Nanna Schelde

Du kan læse om de enkelte debatter herunder:

27.10.2022 - Hvad betyder kirken for krigen i Ukraine?

Hvad betyder kirken for krigen i Ukraine?
Oplæg til debat v. Emil Hilton Saggau, ph.d. Lunds Universitet, forsker med speciale i de moderne ortodokse kirker efter kommunismen i Østeuropa.

Krigen i Ukraine har dybe kirkelige rødder. De russiske politiske og religiøse lederes forståelse af Ukraine, byen Kyiv og vesten er tæt forbundet med den russiske ortodokse kirke. Og for Putin er kirken, foruden landets atomarsenal, Ruslands stærkeste indenrigs- og udenrigspolitiske forsvar. Men også den ukrainske selvforståelse og ønske om selvstændighed er tæt forbundet med kirkerne. Dette kom særligt til udtryk, da den ukrainske ortodokse kirke løsrev sig fra russisk indflydelse og blev selvstændig i 2018. En begivenhed som medførte en endnu dybere kløft mellem Ukraine og Rusland. Hvilken funktion har kirken i krigen? Hvordan bruges kirken til at udforme national selvforståelse? Og hvilken betydning – om nogen – har den ortodokse kirke i forhold til russisk og ukrainsk mentalitet?

03.11.2022 - Er dansk børnefjernsyn frisindet nok?

Er dansk børnefjernsyn frisindet nok?
Oplæg til debat v. Andreas Bo Jensen, redaktør DR Ultra.

Dansk børnefjernsyn dukker med jævne mellemrum op i den udenlandske presse med chok eller forundring over, hvor bramfrit eller frisindet det er. Der bliver tegnet et billede af, at dansk børne-tv er noget særligt og gør tingene anderledes. Men hvad er der sket med arven efter Kaj og Andrea, Nanna, Anna og Lotte og alle de andre? Hvad kendetegner godt børne-tv i dag? På hvilke præmisser skal det produceres; er det på de voksnes eller på børnenes? Og er dansk børne-tv stadig frisindet nok til at indtage en særlig position i dansk kulturarv?

10.11.2022 - Har vi druknet naturen i sang og snak?

Har vi druknet naturen i sang og snak?
Oplæg til debat v. Stefan Hermann, forfatter og rektor for Københavns Professionshøjskole.

Kun hver andet af de danske børn i alderen 5-12 år har set stjernehimlen, viser en undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening i 2021. Klimakrisen – med artsuddøen og temperaturstigninger – galoperer fortsat derudaf, men vi ved stadig ikke, hvordan vi egentlig skal forstå - og ikke mindst passe på - den natur der er omkring os. Har vi mistet en almen føling med naturen omkring os? Og hvor bliver humanister, præster og højskolefolk af, når talen falder på naturfaglighed og almendannelse? Hvordan får vi helt konkret naturen tilbage på skemaet som et led i den almene dannelse?

17.11.2022 - Er embedsværket blevet (for) politisk?

Er embedsværket blevet (for) politisk?
Oplæg til debat v. Birgitte Poulsen, lektor i offentlig forvaltning og styring (RUC) og medlem af forskningsgruppen TOPI.

Det embedsværk, der arbejder for vores fælles folkestyre, skal balancere to principper. Det ene er hensynet til den demokratisk valgte minister, der skal bestemme. Det andet er et hensyn til retsstaten, hvor loven skal overholdes. Embedsværket skal på én gang arbejde for at realisere den siddende regerings ønsker og samtidig navigere i dansk og international lov. De har pligt til at informere- og sætte sig imod ministeren, hvis de politiske tiltag er på kant med loven eller ligefrem ulovlige. Reglerne er klare nok, men virkeligheden er grumset. Det har en lang række sager de senere år vist, herunder bl.a. minksagen, instrukssagen, Tibetsagen osv. Eksempler på embedsværkets svære balancegang mellem politik og lovgivning. Hvor langt skal embedsværket gå for at indfri politikernes ønsker? Hvordan skal balancen mellem det juridiske og det politiske håndteres? Og hvilken tendens ser vi i disse år? Har noget ændret sig?

24.11.2022 - Hvordan skal vi leve af vores viden?

Hvordan skal vi leve af vores viden?
Oplæg til debat v. Kirsten Busch Nielsen, Dekan, professor, dr.theol.

Danmark er et videnssamfund, som betyder, at en af vores største eksportvare er vores viden og tænkning. I foråret 2022 kom den nye reformkommission med et udspil til fremtidens uddannelse, hvor en af opgaverne er at skabe bedre uddannelse for alle. Et af reformkommissionens udspil er et begreb om livslang læring; et andet er en forkortelse og omlægning af kandidatstudiet på universitetet til en étårig- eller deltidsuddannelse, med et tættere forhold til arbejdsmarkedet. Det er en række tiltag, der skal sikre fremtidens (videns-) samfund og vækst. Men hvad er sammenhængen mellem videnssamfund og dannelse? Og hvordan ser fremtidens universitet egentlig ud i den bedste af alle verdener?

01.12.2022 - Hvem sidder der bag skærmen?

Hvem sidder der bag skærmen?
Oplæg til debat v. Maia Kahlke Lorentzen, ekspert i cybersikkerhed og digital dannelse hos Cybernauterne.

Den demokratiske samtale er særligt udfordret af de sociale medier, hvor færre og færre danskere orker at deltage, fordi tonen er for hård og grov. Særligt kvinder og minoriteter trækker sig i stigende grad fra debatter på Facebook. Så hvad betyder det for den offentlige samtale i en tid hvor sociale medier er en stigende magtfaktor til politisk indflydelse? Er det Facebook og Twitters algoritmer, der skaber had, eller er det bare hadefulde mennesker, der har fået en platform at nå ud fra? Og er den demokratiske samtale kun udfordret online, eller viser den tegn på en langt mere graverende diskurs, hvor vi har glemt at lytte til hinanden? Hvad stiller man op, når den enes ytringsfrihed fører til ekskludering af den andens?

08.12.2022 - Hvornår er man uegnet til at være forælder?

Hvornår er man uegnet til at være forælder?
Oplæg til debat v. Mathias Mencke, journalist, og Nanna Schelde, featureskribent og forfatter.

”Flere udsatte børn bør bortadopteres,” sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale 2020. Ordene markerede en ny politisk linje, der siden da har fået antallet af tvangsbortadoptioner til at stige markant. Der kan være gode og vægtige grunde til at tvangsfjerne et barn fra dets biologiske forældre, men de stigende antal tvangsfjernelser kalder også på italesættelse af de to begreber: frihed og normalitet. For har vi stadig frihed til at være de forældre vi gerne vil være? Og er vores normalitetsbegreb blevet mere snævert i forhold til, hvad der er den ’rigtige’ familie? Hvornår vurderer det danske samfund, at man er uegnet som forælder?