Mette Suka 5

Kom til debat med Mette Frobenius på Gladsaxedagen.

Aftenskolerne i Gladsaxe; AOF, FOF, SUKA og FO, er gået sammen om spændende og tankevækkende arrangementer på Gladsaxedagen 26. august.

Aftenskolerne er gået sammen om et debatarrangement med den kendte komiker og debattør Mette Frobenius.

Hvornår: Lørdag d. 26.8.2023
Klokken: 18:15
Hvor: Caféområdet på Gladsaxedagen
Gladsaxe Rådhus, Rådhus alle 7, 2860 Søborg

Humoristisk og skarp diskussion
Udover Rane Willerslevs inspirerende foredrag arrangerer aftenskolerne også et debat arrangement i caféområdet kl. 18.15, hvor den kendte komiker, debattør og foredragsholder Mette Frobenius vil lede en humoristisk og skarp diskussion med titlen: "Hvad f...... er Folkeoplysning – og hvad rager det mig?"

Debatten vil give mulighed for at få et indblik i, hvad folkeoplysning egentlig betyder og hvorfor det er relevant for den enkelte borger. Med et panel bestående af kulturpolitikere og -personligheder, der vil blive ført med kyndig hånd og en skarp vinkel gennem debatten, kan du se frem til en engagerende og underholdende diskussion om emnet.

En dag fyldt med gode oplevelser
Gladsaxedagen 2023 kommer til at byde på en bred vifte af aktiviteter på området omkring Gladsaxe Rådhus. Her præsenterer borgmester Trine Græse sit forslag til næste års budget, mens vi fejrer det lokale foreningsliv, nyder god underholdning og politiske debatter. Vi skal også have uddelt årets bæredygtighedspris, og så er det dagen, hvor Gladsaxe efter flere års forberedelser endelig bliver anerkendt som den tredje ‘UNICEF Børnevenlig By’ i Danmark.

Læs mere om Gladsaxedagen og det samlede program på gladsaxe.dk/gladsaxedagen