Rane Willerslev - Gladsaxedagen 2023

Rane Suka 2 2

Kom til foredrag med Rane Willerslev på Gladsaxedagen.

Aftenskolerne i Gladsaxe; AOF, FOF, SUKA og FO, er gået sammen om spændende og tankevækkende arrangementer på Gladsaxedagen 26. august.

Aftenskolerne  har inviteret den anerkendte antropolog og eventyrer Rane Willerslev lægge vejen forbi Gladsaxedagen med sit foredrag "Mit magiske træ" vil Rane tage dig med på en rejse ind i hans personlige forhold til naturen og dele de vildeste historier, der har formet hans forståelse og fascination af den.

Hvornår: Lørdag d. 26.8.2023
Klokken: 17:15
Hvor: Musikscenen på Gladsaxedagen
Gladsaxe Rådhus, Rådhus alle 7, 2860 Søborg

Unikke fortællinger om naturen
Foredraget "Mit magiske træ" er en ægte kærlighedserklæring til naturen i al dens pragt, herunder den danske natur, der på det seneste har overrumplet Rane med sin vildskab. Gennem historier om sin debut som jæger og erkendelsen af forførelsens kunst, hans opdagelse af verdens smukkeste bøg og hans erfaringer med udholdenhed, giver Willerslev publikum et indblik i både den indre og ydre natur.

Kl. 17.15 på Musikscenen kan du se frem til unikke fortællinger og personlige refleksioner fra en mand, der har viet sit liv til at udforske og forstå naturens mangfoldighed. Ranes tilgang til naturen er ikke blot akademisk, men også følelsesmæssig og filosofisk, hvilket gør hans foredrag til en unik og berigende oplevelse for enhver naturelsker.

En dag fyldt med gode oplevelser
Gladsaxedagen 2023 kommer til at byde på en bred vifte af aktiviteter på området omkring Gladsaxe Rådhus. Her præsenterer borgmester Trine Græse sit forslag til næste års budget, mens vi fejrer det lokale foreningsliv, nyder god underholdning og politiske debatter. Vi skal også have uddelt årets bæredygtighedspris, og så er det dagen, hvor Gladsaxe efter flere års forberedelser endelig bliver anerkendt som den tredje ‘UNICEF Børnevenlig By’ i Danmark.

Læs mere om Gladsaxedagen og det samlede program på gladsaxe.dk/gladsaxedagen